Historien om Kleopatra VII

Kleopatra VII blev født december år 70 fvt/januar år 69 fvt. - død august 30. fvt.
Kleopatra var det sidste medlem af det Ptolemaioske dynasti, der herskede over Egypten. Hendes far var Ptomelaios 12. Slægten var græsk/makedonsk – som de fleste store og rige slægter i Egypten på den tid. Navnet Kleopatra er netop også græsk og betyder "faders ære."

Kleopatra VII overtog tronen som enehersker efter sin faders død i foråret 51 fvt. Hun var på det tidspunkt det ældste nulevende barn af Ptolemaios 12. Rygterne vil vide, at hun på dette tidspunkt stod bag drabene på sine 2 ældre søstre og sin ene bror. Da en kvinde ikke kunne regere alene, indsatte hun sin sidste levende yngre bror som medregent. I realiteten var det dog suverænt Kleopatra, der bestemte.

Kleopatra var en populær dronning blandt de almindelige egyptere, da hun blandt andet lærte egyptisk, der dengang blev regnet for et slavesprog. Hun viste endvidere interesse for den almindelige egypter, og var stolt af sit land. Hun var egypter og ikke græker. Den popularitet hjalp hende til at blive siddende på magten, trods modstand blandt de nærmeste rådgivere ved hoffet.

Efter et kupforsøg mod Kleopatra i 48 fvt., mødte Julius Cæsar og Kleopatra hinanden for første gang, og de blev hurtigt allierede - og elskende.
Romerne – og dermed Cæsar – havde kontrol over Egypten. De var også afhængige af landets eksport af korn til det øvrige romerrige. Men på grund af Kleopatras og Cæsars forhold vedblev egypterne at have særligt gunstige vilkår og selvstændighed under romernes herredømme.

Kleopatra og Cæsar fik en søn som de kaldte Ptolemaios Cæsar (med kælenavnet Cæsarion, der betyder ”lille Cæsar”). Julius Cæsar udnævnte dog ikke Ptomelaios Cæsar til sin arving, men holdt sig i stedet til sin oprindelige plan og udnævnte sin adoptivsøn og grandnevø Octavian.

Kleopatra og Cæsarion besøgte Rom mellem 46 og 44 f.vt. og var til stede, da Cæsar blev snigmyrdet. De forlod Rom og vendte tilbage til Egypten. Hendes medregent, og bror, døde under mystiske omstændigheder – formentlig snigmyrdet efter ordre fra sin søster - og Kleopatra udnævnte Cæsarion som sin medregent.

I 42 f.Kr. kom Marcus Antonius, en af de senatorer, der regerede Rom i det magttomrum, der kom lige efter Cæsars død. Han kaldte Kleopatra til sig for at afprøve hendes loyalitet over for det romerske rige.
Marcus Antonius skulle efter sigende have været Kleopatras store kærlighed. De fik 3 børn sammen. Antonius var gift med Octavians søster i Rom, men Egypten – og Alexandria – blev hans hjem.

Parret havde mange sejre i nabolandene omkring Egypten, og de udnævnte deres børn som konger og dronning af blandt andet Cypern, Libyen, Syrien og Armenien.
Det var omkring dette tidspunkt, at Kleopatra tog titlen Dronning af Kongerne.

Marcus Antonius’ opførsel i Egypten var en kæmpe skandale for romerne, og Augustus fik Senatet til at erklære krig imod Egypten. I 31 fvt. mødte Antonius’ styrker romerne i et søslag ud for Actiums kyst. Kleopatra var til stede med sin egen flåde, men da hun så Antonius’ sølle og dårligt udrustede flåde tabe til romerne, tog hun flugten. Hun lod dog som om, at hun havde sejret, da hun nåede den egyptiske kyst, for at holde modet oppe hos sit folk.

Efter sejren invaderede Augustus Egypten. Da han nærmede sig Alexandria, deserterede resterne af Antonius’ hær og slog sig sammen med Augustus.
Antonius og Kleopatra begik begge selvmord.
Kleopatras søn med Julius Cæsar, Cæsarion, blev dræbt af romerne. Hendes andre tre børn blev skånet og taget med til Rom, hvor de blev opdraget af Antonius’ hustru Octavia.

Ifølge myten skulle Kleopatra have begået selvmord ved at lade sig bide af en egyptisk kobra. Dette var en egyptisk henrettelsesmetode. Kobraen var desuden et egyptisk kongesymbol.